Brug for nye perspektiver og personlig udvikling?
Ledersparring og supervision
I Aalborg & Nordjylland
Jeg vil hjælpe dig igennem en fortrolig relation og en samtale med fokus på dine udfordringer, så du kan udvikle dig og skabe forandring hen imod dine ønskede mål.
Ledersparring - find fornyet balance i dit lederliv
Ledersparring - hjælp til udvikling og refleksion
Forløb for ledere
Ledersparring er for dig, som søger nye perspektiver på din ledelse, din faglige udvikling og konkret sparring på dine udfordringer.
Jeg skaber et fortroligt rum, hvor du kan arbejde med dig selv og din ledelse. Du får flere perspektiver, struktur og sparring på dine beslutninger og prioriteringer. Jeg vil hjælpe dig til indsigt, støtte og udfordre dig. Jeg arbejder med dig som et helt menneske, både privat og arbejdsmæssigt, hvor jeg trækker dels på min HR baggrund, mange års ledersparrings-erfaring og dels min psykoterapeutuddannelse.
Jeg indleder første session med at afklare dit mål med forløbet og sætter rammen for forløbet samtidig med at vi afklarer forskellige praktiske forhold.
Hvordan kommer jeg i gang?
Et typisk forløb vil starte med at vi tager en uforpligtende indledende samtale, hvor vi begge lærer hinanden lidt nærmere at kende. For mig er tillid vigtigt og du udvikler dig mest ved at åbne op.
Typisk booker vi en tid fra gang til gang og mødes i starten et par gange tættere på hinanden og senere en gang om måneden. Hver session plejer at vare 1-1,50 time alt efter aftale og jeg sender dig efterfølgende kort nogle noter fra samtalen ofte inklusiv en opgave. Hvert forløb er individuelt tilrettelagt og vi tager det op som lige fylder for dig.
Jeg har ofte ledersparringer i naturen, hvor vi tager en Walk & talk, men er vejret ikke dertil, så er du velkommen hos mig, online eller vi kan være i et mødelokale hos dig.
Send mig en besked eller ring for nærmere aftale.
"27 % af ledere angiver at det som udvikler dem mest er sparring med en ekstern konsulent" jf. ballisagers kandidatanalyse 2021
Jeg er stolt af denne reference
Hos Jacob fik jeg stoppet op før det løb af sporet
Arbejds- og privatliv havde med tiden fået for meget indhold, som jeg havde svært ved at overskue, selv om det overordnet var positive ting der fyldte. Nogle fysiske tegn var begyndt at vise sig og jeg havde brug for at stoppe op.
Ved at lytte og stille indgående spørgsmål, hjalp Jacob mig med at mærke efter og sætte ord på udfordringerne. Jeg oplevede at Jacob var opmærksom og gav meget kompetent feedback.
Jeg fik bl.a.
- Konkrete råd til at strukturere arbejdsdagen
- Et kraftigt skub til at lære sige nej
- Opmuntring til at være bedre til at spørge om hjælp
- Opfordring til at prioritere alene-tid
Jeg benyttede mig af, at Jacob tilbyder samtaler under gåtur i naturen, hvilket passer fremragende til mit temperament. Jacob har et mildt væsen, der gjorde at jeg følte mig tryg under samtalerne.
Jeg er alt i alt kommet styrket og mere afbalanceret ud af forløbet og giver hermed Jacob min bedste anbefalinger.
Laila Nygaard
Nygaard Grafisk
Supervisor - individuelt eller i grupper
Mangler du en supervisor?
Supervision
Det er både fagligt og menneskeligt udfordrende at arbejde med mennesker. Det kan være livsbekræftende men samtidig slidsomt. Relationer er vigtige for trivsel og dermed også for vores præstationer.
Jeg kan via supervision drøfte dilemmaer, valg, ressourcer, faglighed, relationer og etik. Vi taler om de menneskelige kvalifikationer såsom tillid, selvrespekt, kontakt og anerkendelse, og hvordan du værner om og udvikler de kvaliteter. Du får direkte sparring til at arbejde med dine relationer, både de faglige og de sociale (kolleger). Gode relationer er en vigtig faktor for at du går glad på arbejde.
God relation og tillid
Jeg ligger vægt på en god relation, som bl.a. kræver åbenhed, gensidig tillid, engagement, respekt og villighed til dele. Det handler om udvikling af både det professionelle og det personlige niveau. Du/I er i fokus og jeg vil løbende udfordre, sparre og komme med input til refleksion og handling.
Jeg trækker dels på min HR baggrund og organisationsforståelse, dels mine mange år med ledersparring og dels min psykoterapeutuddannelse og psykologiske indsigt.
Uanset om det er i grupper eller individuelt, så er tillid og tryghed essentielt for at kunne arbejde med det som er svært.
I teams eller grupper:
I grupper foregår supervisionen typisk ved:
– Vi kommer til stede
– Aftaler struktur og dagsorden (Jeg giver rammen)
– En kort runde med det som fylder lige nu – dem som har case med giver kort intro
– case gennemgang og individuel supervision med efterfølgende gruppe refleksioner
– afrunding, aftaler til næste gang og tjek ud
Jeg tilpasser og forventningsafstemmer med den enkelte, gruppen og virksomheden.
Individuelt tilpasset
Kontakt mig for at høre nærmere om, hvordan vi kan sammensætte et forløb til dig/jer.
Dit mentale åndehul
Fællesskab - Fokus - Faglighed
Supervision eller ledersparring kan også være et alternativ til “mere uddannelse”. Som supervisor/sparringspartner følger jeg dig/dine folk i det daglige, vi lægger en plan for din/deres faglige udvikling, og jeg er klar på telefonen, når tvivl og spørgsmål melder sig, og du/de har brug for en at sparre med.
Hvad koster det?
Ikke alle har de samme behov.
Vælg det der passer netop dig eller kontakt mig for at høre om et uforpligtende tilbud.
En Session
950kr
- 1-1½ Time pr Session
Første session er ofte 1,5 time og efterfølgende sessioner er omkring 1 time, men kan aftales efter behov. Jeg styrer tiden og rammerne, så du kan slappe af og holde fokus på det du vil tale om.
For virksomheder tillægges prisen moms.
Klippekort til 5 Sessioner
4.250kr
- 1-1½ Time pr Session
Hvis du ved på forhånd at det emne du tager op eller at du har behov for flere sessioner, så vælg et klippekort og spar mere pr. session.
For virksomheder tillægges prisen moms.
skræddersyet
sparring og coaching
til at
nå dine mål & drømme
Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål eller er blot nysgerrig, er du altid velkommen til at tage kontakt til mig.
+45 - 42 80 60 75
Telefontid: 8:00 – 18:00
Adresse Gemmavej 6, 9200 Aalborg SV
Email jhv@HRVestergaard.dk